- ALC: 13%
- TYPE: Rødvin
- CL: 75
- Land:Frankrig
- Årgang:2017
- Drue:100% Pinot Noir
- Område:Alsace
- Kommune:Haut-Rhin
Domaine Bott-Geyl Pinot Noir “Galets Oligocene” 2017
Oligocænundergrunden, som Jean-Christophe dyrker sine få stokke pinot noir på, giver mineralitet i den helt tunge klasse. Ultrafin rød frugt med toner af røg, tobak, brændeskur, kvaste kirsebærsten og sten. Biodynamisk vin pakket med energi.
Jean-Cristophe Bott, der overtog BottVin-Geyl i 1993 som kun 20 årig, er en alsacisk cowboy, der tager chancer, høster sent og løber risici, hvor andre spiller mere sikkert spil. Han har siden overtagelsen høstet stor ros og anerkendelse, og anses for at være und, vild og nyskabende i sin tilgang til vin. I sin tid som vinmager har Jean-Cristophe blandt andet opnået at få 98 point fra Robert parker! Certificeret økologisk og biodynamisk fremstilling siden 2002, ligesom mentoren Zind-Humbrecht og det kan smages i vinenes utrolige intensitet. Altid inciterende nerve, markant personlighed og en fedme og fylde, der er balanceret af mineralitet, kridt og krydderi. Huset hører hjemme i Beblenheim ikke langt fra Colmar og råder over 14 ha vinmarker, heraf 4 Premier Cru (lieux-dits) og 3 Grand Cru, fordelt på mere end 75 små lodder i 7 kommuner. Jean-Cristophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.
94 points James SucklingA sophisticated, elegant pinot noir with a level of delicacy that’s rare in Alsace. The interplay of a medium body, fine dry tannins and lively acidity reminds me of Chambolle-Musigny. Beginning to mature very nicely, but with years ahead of it. From biodynamically grown grapes. Drink or hold.
95 points Houlbergs Vinblog95 point. Jean-Christophe Bott har virkelig fået sit alsaciske og biodynamiske vinhus Domaine Bott Geyl op blandt den absolutte top og er måske et af de mest innovative ... her smager vi hans 2017 Pinot Noir Les Galets Oligocène. Denne Pinot Noir Les Galets Oligocène er den ene af de 2 Pinot Noir vine, som laves på Bott Geyls. Udover denne laves der en Jules Geyl Pinot Noir, opkaldt efter én af forfædrene. Pinot Noir Les Galets Oligocène har sit navn efter undergrunden på den markparcel, hvorfra Pinot Noir druerne kommer fra. Galets kan vel oversættes med sten og Oligocène betyder Oligocæn og det hentyder til en tidsperiode for omkring 33,9 til 23,0 millioner år siden. Da Oligocænperioden begyndte faldt atmosfærens CO2-indhold drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt og Antarktis' iskappe dannedes. Det har nok haft en stor betydning for aflejringer i undergrunden, men det skal jeg ikke gøre mig klog på. Bott Geyl er jo biodynamisk, så det gælder selvfølgelig også for denne mark Les Galets Oligocène. Vinen er lavet ved, at 50% af alle drueklaserne er afstilket, hvorefter der er sket kort premaceration i 4-5 dage efterfulgt af alkoholisk gæring i omkring 15 dage og samlet maceration 18-20 dage. Derefter er vinen lagret 14-18 måneder på barriques. Sikke en aroma ... sød hestestald, meget røget og næsten helt burgundisk i stilen. Der er hyben, tranebær, jordbær og ribs, en halv stang sød vanilje, meget delikat, aromatisk ... legende, let, drillesyg og med en feminin, lys frugtsødme suppleret med tørre, grønne urter. I munden har vinen samme lethed ... bare mere mineralsk, jernet og stenet med en frisk frugt af tranebær, grønne jordbær, virkelig frisk med samme tørre feminine touch, masser af grønne elementer, der også giver associationer til noget burgundisk ... virkelig en pågående samt sødbitter Pinot Noir af bedste alsaciske skuffe.
Gratis fragt fra 12 flasker eller 1000 kr.
- Hurtig levering
- Sikker betaling