Bagsværd Lakrids

Bagsværd Lakrids

Hos Brdr. D's Vinhandel har vi et stort udvalg af fyldte lakrids fra Bagsværd Lakrids.

Du finder det i vores 4 butikker i København og Silkeborg.

 

De har på under 10 år etableret sig som en af de bedste og mest anderkendte producenter af håndlavet gourmet lakrids i Danmark, hvilket bl.a. understreges af en guldmedalje ved the Liqourice Taste Awards i 2020.

Historien

Al den lakrids, som Bagsværd Lakrids fremstiller til Danmark og resten af verden, bliver til ved håndkraft på Bagsværd Hovedgade 119-125. Den er skabt af mange glade og initiativrige sjæle. Man kan gå lige ind fra gaden og besøge minifabrikken, der også fungerer som butik.

 

Ideen startede i hovedet på kemiingeniør Søren Beier i julen 2014, hvor han eksperimenterede med lakrids sammen med sin familie. Sønnen Niels hjalp med at dosere salt i gryden, og datteren Nina hjalp med at indpakke produktet til venner og familie. Børnenes mor, Pernille, fik ideen om at lægge lakridsen i en kuvert, så den nemmere kun sendes ud med posten.

 

En måned efter, i januar 2015, var der fra nær og fjern stadig mange ønsker om lakridsjulegaver, og det ledte til, at Søren startede forretningen med studiekammerat Morten Kornbech Larsen, der ligeledes er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. I de efterfølgende år opfandt de to kammerater chililakrids, ingefærlakrids, salmiaklakrids, sød lakrids, myntelakrids og symfonilakrids.

 

Bagsværd Lakrids deltog for første gang i det uofficielle DM i lakrids – the Liqourice Taste Award – i 2018, hvor det blev til sølvmedalje. I 2019 bronze. Og i 2020 modtog de så guldmedaljer i Tivoli af et enigt dommerpanel.

Køb Bagsværd Lakrids hos Brdr. D's Vinhandel

Kontakt de enkelte butikker for at høre mere om hvad de har på hylderne lige nu.

 

Se hele udvalget af lækre produkter på deres egen hjemmeside

 

Se også vores udvalg fra Summerbird og Lakrids by Bülow

Indkøbskurv
Scroll to Top